Serien starter ud i Banshee, hvor vores hovedperson (Antony Starr) har fundet frem til sin gamle flamme og medsammensvorne, i det røveri han har siddet inde for i de sidste mange år. Hun bor nemlig i byen under hendes nye navn Carrie Hopewell (Ivana Milicevic).
Da hun påstår at hun ikke har nogle af pengene fra røveriet, tager vores hovedperson videre på en bar. Her møder han som en af de første, byens nye sherif Lucas Hood. De får sig en hurtig snak, inden de bliver afbrudt af et røveri af selve baren. Det ender ud med en død sherif og vores hovedperson overtager identiteten som Lucas Hood, da ingen i byen alligevel kender ham eller den nye sherif.
De kriminelle aktiviteter skal nu håndteres af vores nye Lucas Hood, som faktisk bare selv er en gemen tyveknægt. De fleste sager peger dog på den samme person, Kai Proctor (Ulrich Thomsen). Han har fingrene med i alt hvad der kan tjenes penge på uanset om det er lovligt eller ulovligt. Udstødt af sin familie der alle er en del af Amish fællesskabet. Hood og Proctor, der på trods af at de begge er kriminelle, kører et spil på den helt store klinge. Hvor Hood også skal balancere sit dobbeltspil over for resten af byen, der alle tror han er den nye sherif.
Schickler og Tropper har ikke skrevet meget andet end Banshee, til gengæld er der smæk på fra første afsnit. Man kan diskutere om en kriminel, rent faktisk vil kunne slippe afsted med at overtage en anden mands identitet, på sådan en udsat post. Dog gør de hvad de kan for at overbevise os. Er du til vold, blod og bare bryster, så kan du i ro og mag gå i gang med at se Banshee og på ingen måder blive skuffet.
Sæsoner: 4
Siden er reklamefinansieret
Drives af Contentkrigeren - CVR 42194913
Copyright © 2022 superstreamer.dk
