Professoren, som han så fint har kaldt sig selv, har planlagt det største røveri i historien. Til det skal han bruge en gruppe af de fineste kriminelle, fra den spanske befolkning. Nøje udvalgt finder han nogen forskellige typer, der kan udføre de forskellige opgaver. Der er dog et par regler der skal overholdes, bl.a. bruger de ikke deres rigtige navne, kærlighedsforhold er strengt forbudt og vigtigst af alt, må mord ikke forekomme.
Kuppet er såmænd bare en belejring af den spanske national bank, iført Dalí masker indtager vores gruppe af kriminelle banken. De har ikke tænkt sig at stjæle de penge der allerede er der, nej de trykker deres egne. Det kommer selvfølgelig til at tage lidt tid, men som Egon Olsen vil have sagt det, det hele er timet og tilrettelagt. Dog er banden kun mennesker og alle professorens regler er svære at holde, selv for geniet bag planen.
Álex Pina der har flere spanske film og serier bag sig, har oppet sig og skabt en tæskefed serie. Vi er heldigvis kommet til et punkt, hvor en fed serie ikke nødvendigvis skal være på engelsk og det hele kan accepteres hvis det er godt skruet sammen. På trods af at man sidder og spørg sig selv, om det hele ikke er lidt overdrevet, så får man svar på sine spørgsmål kort tid efter. Serien har ikke mange afsnit hvor det dør hen, der er action og spænding på drengen i de fleste.
Sæsoner: 5
Siden er reklamefinansieret
Drives af Contentkrigeren - CVR 42194913
Copyright © 2022 superstreamer.dk
