Fredenslund sygehus - 1952. Forstanderinden Margrethe (Benedikte Hansen) har kastet et noget anderledes bud på bordet, da der er mangel på sygeplejersker. Hun har fået åbnet op for at mandelige sygeplejersker kan blive uddannet. Testforsøget starter med fem unge mænd der skal gøre op med de berømte kønsroller, der nu var dengang. Dog får vores soldat Erik (Morten Hee Andersen) snoet sig ind som den sidste mandlige elev, på trods af at han ikke engang har råd til de bøger der er krævet at man besidder.
Der bliver holdt ekstra godt øje med de unge mænd, som ikke skal træde meget forkert. Blandt andet lægerne mener ikke at sygeplejefaget er noget for det mandlige køn. Udover det, så skal tungen også holdes lige i munden, hvis man ikke skal blive forelsket i de kvindelige studerende og omvendt. Anna (Molly Blixt Egelind) og Susanne (Asta Kamma August) er nemlig meget opsat på at blive uddannet sygeplejersker, men det kan godt være svært at koncentrere sig når man går klos op ad det modsatte køn. Hverdagen på Fredenslund er aldrig den samme og opgaverne, eksamenerne og de daglige udfordringer skal håndteres af de unge studerende i fællesskab med de rutineret kræfter.
Claudia Boderke der blandt andet har skrevet manuskripter til film som Jagtsæson og Klassefesten-filmene, står også bag denne lille hyggelige serie om livet i 50'erne. Lad os bare konstatere at Sygeplejeskolen er en del mere vellykket end det bras af danske "sjove" film der er blevet produceret for hendes hånd. Selvom der ikke er fart på historien og den ikke er så uforudsigelig som mange andre serier, så formår den at være hyggelig nok til at man ser videre. Leder du efter en afslappende serie, hvor hjernen kommer lidt på ferie, skal du helt sikkert sætte dig til at se Sygeplejeskolen.
Sæsoner: 5
Siden er reklamefinansieret
Drives af Contentkrigeren - CVR 42194913
Copyright © 2022 superstreamer.dk
