Carnival row finder sted i byen The Burgue og i en verden fuld af eventyrlige skabninger kentaur, trolde og ikke mindst feer. Seriens kvindelige hovedrolle Vignette Stonemoss (Cara Delevingne) er netop en fe.
Disse skabninger er underlagt mennesket og her kommer vi til seriens anden hovedrolle, Rycroft Philostrate (Orlando Bloom) en menneskelig detektiv. Serien cirkulerer rundt om besynderlige og voldsomme mord, som Philostrate selvfølgelig skal opklare imens han balancerer med kærligheden, og spændingerne imellem mennesket og skabningerne.
Vignettes eget lille eventyr handler selvfølgelig mere om ligestilling og retfærdiggørelse af samfundet. Serien tager en masse små drejninger og bliver til lidt af et drama, med det eventyrlige lag. Det hele bliver selvfølgelig bundet sammen af den lidt forbudte kærlighedsaffære, imellem de to hovedpersoner.
Travis Beacham og René Echevarria har sammen skrevet dette eventyr. De har en del adventure og fantasy på CV’et heriblandt Star trek, Pacific rim og The 4400. En smuk verden er blevet skabt, ikke på allerhøjeste niveau men højt nok til at det er godkendt. Skuespillernes præstationer er ikke taget fra allerøverste hylde, men det er tilforladeligt. Når det kommer til fantasy slipper den afsted med det, selvom serien ikke engang bygger på en bog. Hvis de dropper lidt af kærligheden og opper sig på action og mysterie, så bliver det helt sikkert en serie man SKAL se.
Sæsoner: 1
Siden er reklamefinansieret
Drives af Contentkrigeren - CVR 42194913
Copyright © 2022 superstreamer.dk
