Gangs Of London’s omdrejningspunkt er familien Wallace, hvor Sean (Joe Cole) og Marian (Michelle Fairley) er de mest fremtrædende. De er nemlig søn og enke til Londons dræbte “mafia”-boss (af den moderne slags). Netop Finn Wallace’s (Colm Meaney) død er en del af noget større, som ingen helt kan sætte sammen. Så alt imens at drabet skal gengældes, så er der nogle mægtige muskler der skal spændes og nogle store sko der skal udfyldes
Alle Londons grupperinger er interesseret i magten og ingen stoler på nogen, spændingerne er i top og den regerende magt er også i spil. Alt kan betales med blod og penge, men en ting er helt sikkert… der er ingen der lægger sig frivilligt ned. I smørhullet har vi Elliot Finch (Sope Dirisu). Udover at give på munden som en konge, så virker han til at have skruet madkassen ordentligt på. Han står overfor nogle nervepirrende valg og man sidder og håber på det er de rigtige han vælger.
Gareth Evans og Matt Flannery er begge mest kendt for filmene, The Raid 1+2. Så de holder fast i det voldelige element, som de også er ret gode til at portrættere i Gangs of London. Alt i alt er det skuespillere fra den høje ende af Englands udvalg, de leverer en serie der er underholdende, men som godt kan være lidt svær at holde styr på. Dog har den alt fra kærlighed, til vilde action scener.
Sæsoner: 1
Siden er reklamefinansieret
Drives af Contentkrigeren - CVR 42194913
Copyright © 2022 superstreamer.dk
