Billy McBride (Billy Bob Thornton) mine damer og herrer. Er man til en halvlummer kommentar, fra en lidt for negativ alkoholiker. Ja så er det her serien for dig.
Goliath tager udgangspunkt i Billy McBride, den afdanket advokat der engang var en af byens bedste. Men når man har kontor på den nærmeste bar, og faktisk mest har hang til drinks i stedet for jura. Så får man helt sikkert ikke de store jobs. Billy’s liv hænger i en tynd tråd, eks-konen er træt af ham, og datteren er ikke just stolt. Alligevel falder han over sager som han ikke kan lade ligge.
Det får ham ud i en bred spagat, og Billy kommer op imod nogen store spillere. Dog ikke alene... Patty Solis-Papagian (Nina Arianda), er kvinden der får hevet ham op af sølet og får ham kørt i stilling. Ikke uden problemer kæmper de umulige sager, hvor benspænd er hverdag og magt er godnathistorien. Kemien er heller ikke den bedste imellem Billy og Patty, dog er det hvad der gør serien sjov og livlig. Ej må vi glemme at han ansætter hjælp i en sex arbejder, der også er en god sekretær.
Er alle 3 sæsoner lige gode?
Absolut ikke! Sæson 1 hiver helt sikkert scor’en op her. De efterfølgende sæsoner er ikke helt på samme niveau, men der er undskyldningen at du allerede er forelsket i Billy.
Der er meget mere smæk for skillingen i den 1. sæson. Alting går galt, og alle de twist der dukker op er godt skruet sammen. Dette er ikke helt det samme i sæson 2, men den holder stadig flaget ret højt. Sæson 3 er sin helt egen. Der finder vi nemlig Billy uden for Santa Monica, ved Central Valley. Her foregår der skumle ting omkring en mandel-ranch. Den sidste sæson spiller lidt på nogle fantasier, men den holder 100 p.
En af seriens skabere er David E. Kelley. En tidligere advokat, der har mange år på bagen, med hensyn til at skrive og producere advokat serier. Dette har han gjort med Jonathan Shapiro, som også er forhenværende advokat. Der er helt klart styr på vinklen, så skal Billy Bob T. nok sørge for resten spiller. Hans co-stars hiver på ingen måde serien ned. Her kan nævnes William Hurt og Dennis Quaid.
Goliath er derfor en god oplevelse på det tekniske. Manuskriptet tager dig også godt igennem serien. Tror mere at serien er skrevet til Billy Bob, end at han er blevet castet. For alle hans replikker bliver leveret uden besvær og med ironi så det batter.
Stort set alle afsnit slutter med en cliffhanger. Mest af alt er det vores “helt” Billy der har stukket næsen for langt frem. Og man tænker, hvad skal der nu ske?
Sæsoner: 4
Siden er reklamefinansieret
Drives af Contentkrigeren - CVR 42194913
Copyright © 2022 superstreamer.dk
