I mange familier interesserer man sig tit for de samme ting, og mange gange ender man i samme fag. Det er netop også hvad vi er ude for i serien Patriot. John Tavner (Michael Dorman) er nemlig spion og en ret effektiv en af slagsen. Hans chef er tilfældigvis også hans far, og for at det ikke skal være løgn er hans bror kongresmedlemmet Edward (Michael Chernus), hans kontaktperson. Desværre har John lettere PTSD og er generelt lidt fraværende.
Hans far ser kun den gode agent i sønnen, problemerne må komme i anden række. Han ser dog skævt til John’s forkærlighed til musikken. Nå men serien kredser lidt om en stor opgave der kræver at John skal lande et job, i et rør-firma. Da jobsamtalen ikke forløber som forventet, må han tage alternative metoder i brug.Her får vi en forsmag på hvad John er i stand til, og hvorfor hans far altid kan regne med at han får løst opgaven.
Steve Conrad, der før har lavet lidt skæve produktioner i dramady genren, står bag dette vellykket projekt. Nuvel, det er ikke 100% gennemført og det hænger måske i et par enkelte detaljer. Men historiefortællingen og skuespillet løfter helt sikkert serien op til en “værd-at-se”. Nogle vil faktisk nok mene den er vanvittig god, hvor andre er sån lidt, Meh’. Dog er det underholdning og de fleste serie-elskere vil give den en tomle op
Sæsoner: 2
Siden er reklamefinansieret
Drives af Contentkrigeren - CVR 42194913
Copyright © 2022 superstreamer.dk
