Eleanor Shellstrop (Kristen Bell) er død og ender på ‘det gode sted’. Michael (Ted Danson) tager imod hende, og viser hende rundt. Han forklarer hende hvorfor hun er der og hvordan det hele fungerer. F.eks. har hun en såkaldt sjæleven, Chidi (William Jackson Harper). Det hele virker til at være perfekt, men er det nu også det?
Ted Danson spiller rollen som han plejer. Men hold nu op hvor er den skabt til ham, en lidt forvirrende chef der render rundt med dårlige undskyldninger. Sæson 2 tager en voldsom drejning, så det vil vi selvfølgelig ikke afsløre her. Men serien lever op til en jævn god standard, set med komik brillerne. En sød serie, man kan se med kæresten hvis han/hun bare har lidt humor.
Michael Schur er hjernen bag serien, hans CV indebærer blandt andet The Office og Parks and Recreation, hvor han også har været med til at udvikle manuskriptet. Universet i serien virker helt perfekt. Der er skruet godt op for farverne, og det giver den rette effekt. Man kommer også langt med at det er fiktivt, så skal det hele nok gå. For hvem skal komme og fortælle hvordan tingene skulle have været.
Sæsoner: 4
Siden er reklamefinansieret
Drives af Contentkrigeren - CVR 42194913
Copyright © 2022 superstreamer.dk
