En bunke tegneseriefans der kender hinanden fra det store internet, falder pludselig over en mulighed for at få fingrene i det eneste eksemplar af Utopia, som er en efterfølger til den mystiske Dystopia. Denne lille gruppe fans mødes i virkeligheden, da de vil købe Utopia og har nok kun råd hvis de splejser. De mener dog alle at tegneserien har nogle tegn og gemte hemmeligheder i sig, der kan forudsige fremtiden.
Vores lille gruppe af fans er naturligvis ikke de eneste der vil have fat i tegneserien. De mystiske mænd i form af Arby (Christopher Denham) og Rod (Michael B. Woods) er også ualmindelig interesseret i tegneserien, og de gør gerne brug af hårde midler. Der falder generelt en del mystik over det hele, og ikke mindst... hvem er Jessica Hyde? Dertil skal Dr. Kevin Christie (John Cusack) også nævnes, han ved umiddelbart mere end hvad øjet ser og øret hører. Tag med på rejsen i mod det ukendte og opdag hemmelighederne der afsløres.
Serien er en fortolkning af den britiske serie af samme navn. Gillian Flynn, der står bag succeser som Gone Girl og Sharp Objects, er orkesterlederen bag dette amerikanske forsøg på en genindspilning. Den skulle efter de flestes mening være dårligere end originalen, det kan dog anbefales at se Gillians forsøg hvis du ikke har set den gamle serie fra 2013.
Sæsoner: 1
Siden er reklamefinansieret
Drives af Contentkrigeren - CVR 42194913
Copyright © 2022 superstreamer.dk
