I White Collar møder vi hovedpersonen Neal Caffrey (Matt Bomer), han er en af USA’s største og bedste svindlere. Der er ikke det han kan skaffe ved at klæde sig ud, tale sig til eller generelt bare hapse. Men hvis man ender i FBI’s varetægt er tingene selvfølgelig lidt sværere at udføre. Dette er hvad der sker for Neal, da han ender i fængslet endnu en gang. Her får han dog muligheden for at arbejde for FBI under Peter Burke (Tim DeKay), hvor han skal hjælpe med at fange de andre store svindlere i verden.
Neal og Peters forhold ender med at blive et rigtigt rart venskab, dog hvor de stadig aldrig helt stoler på hinanden. Svindleren i Neal hiver nogle gange mere i ham, end den gode fyr på den rette side af loven. Du kan regne med at det bliver trampet på din holdning til hvem du faktisk holder med, men er det ikke også det sjoveste.
Jeff Eastin der ikke har så meget på papiret, har sørget for at denne serie kunne blive en realitet. Det kan man dog ikke mærke da de to hovedpersoner er så godt castet, at man tit glemmer at følge med i hvor god/dårlig selve historien er. Den har også mange gode genre under sig, men den vigtigste må være komedie-delen af det, da Neal og Peter har en fantastisk kemi. Dette på trods af at det er også er god krimi. Er krimi og komedie lige dig, så kan du roligt gå i gang med White Collar.
Sæsoner: 6
Siden er reklamefinansieret
Drives af Contentkrigeren - CVR 42194913
Copyright © 2022 superstreamer.dk
